Husk vaccinationen inden rejsen

06 december 2016 Emilie Jacobsen

Når du skal til lande uden for Europa, er det altid en god ide at tjekke, om du har brug for nogle vaccinationer. Der findes mange sygdomme i udlandet, som vi ikke har i Danmark. Det er derfor ikke sikkert, at du er blevet vaccineret imod dem, hvis du ikke har været ude at rejse før. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvilke vaccinationer du skal have, når du tager til det pågældende land, kan du læse mere på hjemmesiden rejseråd.dk. 

De har lavet en liste over de forskellige lande i verden. Det gør det nemt for dig at klikke dig ind på listen og se, hvilke vaccinationer du har brug for. Det er altid en god ide at være ude i god tid i forhold til vaccinationerne. Der er nemlig nogle, hvor du skal have flere vaccinationer med en måneds mellemrum, inden du tager af sted. 

En af de vaccinationer, som langt de fleste skal have, er hepatitis. Hepatitis A og B findes i en lang række forskellige lande uden for Europa. Sygdommen smitter gennem mad og drikke, og det er derfor ikke en god ide at tage chancen og håbe på, at det går alligevel. Det vil være umuligt at vide, om der er hepatitis virus på den mad, man spiser, og det er en sygdom, som man bliver meget syg af. 

Heldigvis er det nemt at blive vaccineret mod hepatitis, og når du først har fået vaccinationerne, kan du aldrig få sygdommen. Du er således dækket af vaccinationerne hele livet. 

Hvis du skal ud at rejse for første gang, er det en god ide, at du laver plads til vaccinationerne i dit budget. Det gør, at hele budgettet ikke vælter, når du skal bruge flere tusind kroner på at blive vaccineret. Det er nemlig en dyr affære at blive det. Det bør dog ikke afholde dig fra at gøre det, da der er mange sygdomme, som du kan blive meget syg af. 

Der er også nogle sygdomme, som det ikke er muligt at blive vaccineret imod. Det er for eksempel malaria og denguefeber. Her vil din læge fortælle dig, hvordan du skal forholde dig. Typisk vil du kunne tage nogle piller for at forebygge malaria. Det gør, at du ikke får sygdommen. Denguefeber kan du ikke tage piller mod. Sygdommen smitter via myg, og der er du nødt til at beskytte dig mod myggestik. Det er derfor en god ide at gå med lange bukser og at tage en god myggespray med. 

Flere Nyheder