Regnmålere – Sådan placeres de korrekt i haven

23 September 2020 Sara Mortensen

editorial

Har du har købt en fin regnmåler eller fået en i gave, men er i tvivl om hvordan den skal stå i haven? Læs med her og få gode råd til hvordan du får den mest præcise måling af nedbøren. 

Regnmålere er kort sagt en pind med et måleglas på toppen, men ingen synes at det ser særlig hyggeligt ud at have stående i haven. Det er meget sjovere at vælge en regnmåler, som kan give noget ekstra hygge, kant og personlighed til haven. Derfor er det herligt at der findes mange forskellige regnmålere i dag, med søde og sjove motiver på toppen! Du kan vælge lige den du synes passer bedst til dig som person og din haves stil.  

Regnmålere er generelt en super gaveidé, fordi det oftest ikke er noget som man regner med at få. Det er en sjov og anderledes gave at give til en, som har stor passion for deres have eller måske en landmand, så det giver ham/hende en god viden til landbrugsarbejdet.

Hvor meget vand falder der helt præcist i netop din have?

Regnmålere kan hjælpe dig til at se, hvor meget vand der falder i netop din have. Din måling vil ikke være helt præcis i forhold til de officielle målinger af nedbøren, men hvis du følger de nedenstående råd om placering af regnmåleren og lader den stå samme sted sæsonen ud, så vil du få valide tal på nedbøren i netop din have.

Din regnmåler skal for det første gerne placeres midt i haven, altså gerne 2 meter væk fra diverse buske, blomster, træer og halvtage – alt hvad der kan gå ind og generer regndråberne fra at ramme i måleglasset, skal regnmåleren flyttes væk fra.

Når regnmåleren er placeret frit midt i haven, så placer den 80-100 cm. over jorden og sørg derefter for at måleglasset hænger vandret. Hvis du følger disse tre gængse råd, så kan du komme tæt på en meget præcis måling af nedbøren i din have.

More articles