En guide til at forstå boligskat

Går du og drømmer om at købe en ny bolig? Så er det vigtigt at indregne alle udgifterne i forbindelse med et boligkøb. Boligskatten er måske en af de vigtigste udgifter, da det er en fast omkostning, der altid vil være, så længe du ejer boligen. Det er uanset om det er et hus, sommerhus, rækkehus eller en ejerlejlighed. Derfor er det vigtigt at du indregner boligskatterne med i dit budget, når du skal købe en bolig, da det naturligvis kommer oven i lånet og de andre omkostninger i forbindelse med et boligkøb. 

Hvilke udgiftsposter indeholder boligskatten?

Når vi taler om boligskat, er det noget alle boligejere skal betale årligt. Her er der primært tale om to forskellige skatteopkrævninger. Den ene er ejendomsværdiskat og det en anden er grundskyld, som er ejendomsskat til kommunerne. Nedenfor kommer vi nærmere ind på, hvad de forskellige poster går til, og hvordan du udregner, hvad du skal betale i skat til henholdsvis staten og den lokale kommune.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskat er en beskatning af den samlede værdi for grunden og de bygninger der er placeret på grunden. Den offentlige ejendomsværdi bliver typisk beskattet med 1 % op til de 3.040.000 kr. Hvis vurderingen af ejendomsværdien er højere end de 3.040.000 kroner, skal du i stedet betale 3 % i beskatning om året. Det er en skat der skal betale til staten for at være boligejer. Du kan i din årsopgørelse se, hvor meget du betaler i ejendomsværdiskat om året.

Ejendomsskat

Ejendomsskatten minder for mange måske lidt om ejendomsværdiskatten. Det er dog en separat betaling som skal afregnes med den lokale kommune. Her kan du forvente, at der kommer to opkrævninger i løbet af et år. Her er det udelukkende en vurdering af hvad grundarealet har af værdi. Herefter beskattes det af en fastsat promille, som de enkelte kommuner individuelt har fastsat.