Væk dit trægulv til live med en gulvafslibning
Smukke, originale trægulve er et plus for en hvilken som helst bolig. Træ er det absolut mest optimale materiale til gulve – det er ikke for hårdt, det føles levende under fødderne, og det er formidabelt til at skabe varme og liv i alle rum. Mange vælger dog at få skiftet deres trægulve ud med gulve af andre materialer, som er nemmere at vedligeholde, og som er mindre følsomme over for slid – for eksempel linoleum, beton, epoxy, laminat eller klik parket – og det er faktisk synd. For med den rette pleje og vedligeholdelse kan et ægte trægulv være en meget mere behagelig og køn løsning. Det kræver blot, at man sætter sig ind i, hvad ens trægulv har brug for. Og til dette formål er det en god idé at rådføre sig med en fagmand, som kan fortælle én præcis hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med pleje og vedligeholdelse af trægulv. En dygtig gulvmand kan, på baggrund af mange års erfaring med behandling og pleje af trægulve, forvandle dit trægulv fra en kedelig, plettet, falmet og misfarvet affære til det smukke og levende stykke inventar, som det var engang.
Der er for det meste slet ingen grund til at udskifte gulvet. Et trægulv skal være i ualmindeligt dårlig stand, førend det kan være nødvendigt at brække det op og lægge nyt. De fleste trægulve er – slid, skrammer og mærker til trods – af en sådan beskaffenhed, at der blot skal en grundig afslibning til for at vække træværket til live igen. Og med den rette efterbehandling og fortsat regelmæssig vedligeholdelse vil trægulvet komme til at stråle som nyt igen. Det kan anbefales at hyre en professionel gulvafsliber til at forestå afslibning og efterbehandling. Du kan med fordel læse mere om billig gulvafslibning hos Gulvkanonen, som har nogle af markedets laveste priser på gulvafslibning.