Nogle lærermidler er blevet udfaset, mens andre er kommet til

Der burde egentlig herske en større respekt omkring det at undervise, for det er ikke alene det, som det moderne samfund beror på, men det har også været forgængeren for demokratiet.

Før i tiden var det nemlig de aldrende filosoffer, der delte ud af deres viden, og den viden spredte sig, og man endte med at få hele skoler, som man betragtede som retninger.

Derfor har undervisere da også en stor magt, når de skal vælge og bestemme, hvilken viden der skal i specielt unge og meget påvirkelig mennesker. Er man voksen, so forventer man også en kompetent underviser, der kan videre viden på en måde, så det sætter sig fast.

Men for et par år siden mistede mange elever respekten for deres undervisere, hvilket kan have noget at gøre med en opbrud med tiden, som man kan se som positivt overordnet set, men som også skabte uheldige faldgruber.

Underviseren skal vælge de rette lærermidler

Heldigvis er det ikke den enkelte lærer, der skal bestemme hvad og og hvorfor der skal undervises og med hvad. Det ville ikke alene stikke i mange retninger, men man ville måske også få overført forkert viden.

Det med forkert viden har da også gjort, at nogle teorier og brugsgenstande i form af lærermidler er blevet skrottet gennem tiden, fordi man enten fandt ud af, at de ikke virkede godt nok, så man skulle have nye, eller man lavede et paradigmeskift, så man skulle bruge noget helt nyt.

Så er der også sådan noget som undervisningsformer, hvor man før i tiden havde lov til at lærerens side at slå eleven.

Det må man slet ikke længere, hvorfor den slags lærermidler er blevet faset ud helt forståeligt.

Fremtiden må vise, hvad man skal forkaste nu, som man senere finder ud af, hvad man tog fejl angående, så man skal undervise på en anderledes måde og med andre lærermidler.