Kom i arbejde ved at tage et buskørekort
Er du arbejdsløs i øjeblikket, er det en god ide, at du overvejer, hvordan du kan få evner, der kan hjælpe dig med at komme i arbejde. Du behøver langt fra at tage en lang uddannelse for at få bedre muligheder for at komme i job. Faktisk er der mange jobs, hvor du kun behøver at opkvalificere dig en smule for at komme i betragtning til dem. Det kan for eksempel være ved, at du tager et bus kørekort.
Bor du i Sønderjylland, har du mulighed for at få et buskørekort gennem EUC Syd. De efter- og videreuddaner både faglærte og ufaglærte. De har derfor en hel masse kurser og uddannelser, der er relevante for dig, der gerne vil i job hurtigt. Du er altid velkommen til at kontakte dem, hvis du overvejer det. Så kan de fortælle dig mere om mulighederne.
Et buskørekort giver mange muligheder
Måske tænker du udelukkende på en almindelig bybus, når du tænker på at køre bus. Men med et buskørekort åbner du op for mange forskellige muligheder. Du behøver ikke kun at køre inde i byen. Du kan også køre turister rundt i Danmark, køre en skovbørnehave af sted hver morgen og eftermiddag eller køre på langfart med danske busturister. Der er altså mange forskellige måder, hvorpå du kan arbejde, når du har et buskørekort.
Fordi et buskørekort giver adgang til at arbejde med turister, er det også perfekt for dig, der gerne vil have et sæsonarbejde. Du kan knokle hele sommeren med at køre turister rundt og kan derefter holde fri nogle måneder om vinteren. Der er mange måder at arbejde på, og 37 timer om ugen 46 uger om året er jo bare en af dem. Dermed kan du altså virkelig få det arbejdsliv, du ønsker, hvis du gerne vil køre bus. Og har du ikke et buskørekort endnu, er det jo der, du skal starte.