Giv efter for et kristent fristed

05 December 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

Rigtig mange af os mennesker har en del fordomme – specielt når det kommer til religion, så vi har svært ved at gå ind til en ny oplevelse med religiøse under- og overtoner, uden vi med det samme fælder dom, hvis vi ikke allerede har gjort det forud.

Vi sætter ligesom skyklapper for øjnene og har panseret parat, hvis vi føler os overtalte til at tage med til en begivenhed eller et sted, som der handler om religion og har dette som omdrejningspunkt.

Mange mennesker forbinder religion med krige og indoktrinering, men det værste er, at meget af dette er baseret på, hvad medierne fortæller af nyheder i et negativt lys, hvor de fanatiske religiøse mennesker bruger religionen som undskyldning for at gøre slette ting.

Og så er der indoktrineringen, der mest af alt bygger på fiktion eller nogle skandalister, der gerne vil finde problemer, uden der behøver at være noget.

Man glemmer i denne sammenhæng at tale om det nære og personlige forhold til religionen mellem en given person og den højere enhed.

Dette kan man blandt andet opleve i et kristent fristed, hvor man kan dyrke sin egen religion; og dyrkelsen behøver ikke have noget negativt over sig: det kan være på samme måde, som man dyrker en urtehave og holder det grønne ved lige, så det ikke synger hen, og man glemmer sig selv i den forbindelse.

Mange mennesker har jo et helt fornuftigt forhold til religion og for den sags skyld kristendom, men det er bare ikke de historier og fortællinger, som kommer ud i de brede medier, der rammer mange mennesker.

Så hvis man endelig befinder sig på et kristent fristed, uden man er så vant til det, så kan et være, at det er her, man giver slip på dagligdagens problemer og måske forsøger at finde ind til en indre ro sammen med Gud, som mange af os glemmer til dagligt.

More articles