Få hjælp til at tolke dine stress symptomer

18 July 2019 Astrid Pedersen

editorial

I en verden, hvor forventnings presset stiger, og mange mennesker mangler et fast holdepunkt i tilværelsen, bliver stress en mere og mere udbredt sygdom. Egentlig er stress en sund, fysisk reaktion på en overhængende fare. Kroppen forberedes til flugt eller kamp via en række reaktioner i det sympatiske nerve system. Hjertet slår hurtigere for at pumpe mere blod ud til musklerne. Åndedrættet bliver hurtigere og mere overfladisk. Sanserne skærpes, og kropslige funktioner, som ikke bidrager til flugt eller kamp – for eksempel fordøjelsen – sættes midlertidigt ud af spil, indtil faren er drevet over.

Problemet opstår i det øjeblik, stress bliver kronisk, og kroppen ikke får afløb for stress. Ved langvarig stress, hvor kroppen totalt er i allerøverste alarm beredskab, slides der hårdt på såvel de fysiske som de kognitive funktioner. Og bliver den farlige stress ikke behandlet, bliver man langsomt forgiftet. Der opstår en form for inflammatorisk tilstand i kroppen, som nedbryder cellerne – også i hjernen. Mange patienter med kronisk, ubehandlet stress udviser faktisk tegn på hjerneskade som direkte følge af denne påvirkning.

Gå til lægen, hvis du oplever symptomer på stress

Hvis du igennem et stykke tid har oplevet stress symptomer, som ikke går væk – og du i øvrigt føler dig temmelig presset i hverdagen – bør du selvfølgelig opsøge en læge. Det er nemlig meget vigtigt, at din stress bliver behandlet, førend den går hen og bliver skadelig. Men der er andre gode grunde til at blive diagnosticeret.

Det kan nemlig sagtens vise sig at du lider af angst – og ikke af stress, som først antaget. Lider du af angst, er det en fundamentalt anden type behandling, som skal i spil. Angst er ikke en forbigående lidelse, men en grundlæggende tilstand i psyken, som du kan lære at leve med og håndtere. Du kan læse mere om behandling for angst på angstekspert.dk

More articles