Dyreklinik i Værløse – sådan vænner du din hund til dyrlægen!

05 January 2021 Anne-Mette Hansen

editorial

Dyrlægebesøg kan være en svær ting for hundeejere. Hvis hunden først forbinder dyrlægen med noget dårligt, så kan det være svært at ændre på dette. Derfor skal du fra start af forsøge at gøre besøget hos dyrlægen til noget positivt. 

Hvordan gør du det? Læs med her, og få gode råd til at få din hund til at elske en tur på dyreklinik Værløse!

5 tips til at vænne din hund til dyrlægebesøg

Der er mange gode tips og tricks til at gøre dyrlægebesøget trygt og hyggeligt for din hund. Den skal ikke forbinde det med noget dårligt, og det kan du sørge for på flere måder. Du får fem forslag her:

1. Godbidder, godbidder og atter godbidder

Godbidder og snacks er altid dejlige. Din hund ser det som en belønning, når den får en godbid. Beløn den derfor gerne, når I kommer frem til dyreklinikken. Når den sætter sig pænt ned indenfor. Når den går op på dyrlægens undersøgelsesbord osv. 

2. Gå en tur uden for bygningen 

Kom i god tid, og trav en lille tur rundt om dyreklinikken. På den måde kan din hund vænne sig til det nye område og opfange alle de nye dufte. 

3. Besøg klinikken inden dyrlægebesøget

For at din hund ikke skal forbinde dyrlægebesøget med noget negativt, er det en god idé at besøge stedet allerede inden dyrlægebesøget. Tag en tur derind, og lad hunden komme ind i receptionen og måske også lige hilse på personalet. Denne gode oplevelse husker den helt sikkert til næste gang. 

4. Tal positivt til din hund

Hav altid en positiv tone overfor din hund, når I er til dyrlæge. Hvis du virker nervøs eller irriteret, så får din hund ikke en god oplevelse.

5. Sørg for, at din hund føler sig tryg

Det er dig, der skal sørge for, at din hund føler sig tryg. Hvis den er nervøs, når dyrlægen undersøger den, kan du berolige den ved at kæle for den og tale i en rolig tone. 

More articles